top of page

Om os

IMG_6204.JPG

Event Brand er grundlagt i 2019 af Anders og Jesper. Vi har begge en baggrund indenfor beredskabet, både som brandmænd og som indsatsledere. Vi startede Event Brand, da vi opdagede, at mange gik forgæves, når de skulle bruge brandmateriel, hjertestarter, brandvagter eller andet sikkerhedsmateriel i forbindelse med midlertidige overnatninger og arrangementer.

Siden 2021 har vi også kunne tilbyde Certificeret brandrådgivning, og rådgivning i byggesager.

Vi brænder for brandsikkerhed!

Event Brand skilt

Vi gør brandsikkerhed tilgængeligt for alle!

Med muligheden har at leje brandslukningsmateriel og sikkerhedsudstyr til dit midlertidige event og arrangement, gør vi det lettere for dig at holde et trygt og sikkert arrangement, uden at du skal ud og investere i dyrt udstyr selv. 

Vi sørger for, at kravene til brandsikkerhed ved dine arrangementer overholdes, så du ikke skal tænke på hvordan du lever op til krav og deltagernes forventninger.

Skylning af brandhane

Høj kvalitet til gode priser

For at vi kan sikre den højeste sikkerhed for dig, sørger vi altid for, at alt vores udstyr er i den højeste kvalitet. Vores brandslukkere er altid efterset og overholder DS 2320:2020, og vi sørger for at vores brandvagter har den nyeste viden indenfor brandsikkerhed. Vi sætter en ære i at gøre det godt i alt vores arbejde - samtidig med, at det skal ske til en fair pris. 

Anders Højhus - Event Brand

Jeg ejer Event Brand sammen med Jesper Vestergaard. Vi startede Event Brand sammen,  da vi med baggrund i vores virke i brandvæsenet kunne se, at der ikke var nogen steder på Fyn, hvor man kunne leje brandmateriel til arrangementer, overnatninger og lignende. Derfor så vi en oplagt mulighed i at tilbyde dette og i dag ser vi endnu flere muligheder i det.

 

Jeg er oprindeligt uddannet tømrer, hvorefter jeg aftjente min værnepligt ved Beredskabsstyrelsen. Min værnepligt endte med at strække sig til 15 måneders værnepligt, da jeg takkede ja til muligheden for at komme videre på lederuddannelse og blive uddannet holdleder.

 

Efter min værnepligtstid har jeg brugt uddannelsen som brandmand ved forskellige brandvæsener både i Jylland, hvor jeg kommer fra, og på Fyn, hvor jeg flyttede til for at læse til bygningskonstruktør.

 

Jeg har efter endt uddannelse som bygningskonstruktør arbejdet flere år i entreprenørbranchen, hvorefter jeg blev ansat som brandinspektør.

 

Jeg har de sidste mange år arbejdet som beredskabsinspektør, hvor jeg har givet vejledning og certificeret rådgivning på mange lokale byggesager på Fyn - også af den store slags.

Anders Højhus Andersen

Vi stiftede Event Brand i 2019 i fællesskab, da vores arbejde i brandvæsnet gav os indsigt i, at frivillige, foreninger og andre, der afholder arrangementer, havde udfordringer med nemt og enkelt at skaffe det nødvendige brandslukningsmateriel, der er krævet i lovgivningen.

Vi ønsker gennem Event Brand at hjælpe med en nem, enkel og fleksibel måde for arrangørerne at leve op til kravene ved, at de kan leje brandslukningsmateriel af os.

 

Jeg har siden 1999 været ansat i brandvæsnet med holdlederuddannelse i 2001 og indsatslederuddannelse i 2002 og fungeret udelukkende i den operative del de første 18 år.

 

Siden 2017 har jeg gennemført supplerende uddannelse, og er i dag beredskabsinspektør og bruger betydelig tid på den forebyggende indsats, som jeg synes er rigtigt vigtigt at være en del af. 

 

Med afsæt i den operative erfaring og indsigt i de krav og forventninger, der stilles til store og små arrangementer, kan vi hjælpe arrangøren med at levere et godt og sikkert arrangement, så deltagerne kan føle sig helt trygge, når de deltager i arrangementet. 

Jesper Vestergaard

Jesper Vestergaard - Event Brand
bottom of page